Igår mødte jeg en pige. Hun sagde til mig at det bedste studieråd hun kunne give mig, omkring en succesfuld karriere, var at droppe sit privatliv under studiet og fokusere 100 procent på at blive klogere og skabe sig et netværk. Hun var meget ambitiøs og ofrede dermed alt. Jeg blev først stresset. Jeg blev stresset over at jeg ikke selv havde samme plan. Hun ville jo nok nå længere end mig, når hun nu droppede alt andet. Jeg har tænkt over det siden og er nu kommet frem til en anden konklusion. Hvis vi skal opgive de små ting og de ting der betyder noget for os, for at nå en bestemt karriere eller et bestemt mål, er det så det hele værd? Jeg vil i hvertfald aldrig opgive mit privatliv og de små ting der gør mig glad. Det er de ting der får mig til at vokse. Uden de små ting ville jeg mangle grin og glæde. Med grin og glæde i bagagen skal man nok nå derhen hvor man gerne vil - måske vil det tage længere tid, men for mit vedkommende vil det være det hele værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar