onsdag den 6. februar 2013

Århus






Jeg er uden tvivl fan af H.C Andersens "At rejse er at leve." Jeg elsker at rejse, opdage og udforske! Det giver mig energi, indsigt og inspiration. Når det er sagt skal der også lyde en hyldest til min by, Århus! Det er her jeg bor. Det er her jeg lever mit liv - og det er her jeg har udlevet min unge ungdom. Århus og jeg har engang imellem haft vores komplikationer, men Århus har også måtte finde sig i del fra min side som årene er gået. Uanset hvor jeg ender i verden, vil Århus altid være i mit hjerte. Da jeg for første gang skulle flytte hjemmefra, flyttede jeg til Århus. Jeg var nervøs og en lille smule bange for den nye epoke jeg skulle igang med. Århus tog dog rigtig godt imod mig og lige siden har Århus givet mig tryghed og vi haft det godt sammen. Jeg ser Århus som en lille storby. Den har alle de træk en storby skal have, dog i et mindre format. Et byliv, et kulturliv og et naturliv. Når jeg vil have det sjovt udforsker jeg bylivet. Når jeg søger inspiration udforsker jeg kulturlivet og når jeg søger indsigt udforsker jeg naturlivet. Det er fantastisk at rejse ud i verden, se nye græsgange og møde nye mennesker. Det er dog ligeså fantastisk at vide at en by som Århus venter på en derhjemme. Dette er en hyldest til Århus, fordi det er sådan en dejlig by!

tirsdag den 5. februar 2013

Live or Exist?


Et spørgsmål jeg i den seneste tid er begyndt at tænke meget over. Jeg synes tiden flyver afsted. Dage går, uger går og måneder går. Det hele går så hurtigt. Jeg føler engang imellem at jeg slet ikke kan følge med. Jeg kigger ofte tilbage på en uge uden at synes at jeg har gjort en forskel. Det vil jeg gerne lave om på. Man kan selvfølgelig ikke ændre verden hver dag, da hverdagen er dominerende og desuden også har en masse smukke facetter. Man kan dog godt tænke over hvilken forskel man vil gøre for sig selv og hvordan man vil gøre det. Hvis ikke vi stopper op og tænker over hvad vi vil og hvor vi vil hen, husker vi så at leve eller bliver livet bare en vane? Jeg aner det ikke. Jeg ved bare at som jeg med tiden er begyndt at reflektere mit over mit eget liv og mine egne mål, er jeg kommet tættere på hvordan jeg vil leve og hvordan jeg undgår bare at følge strømmen.